Kapitel 2 Indkomst og beskatning
Med den nyligt indgåede aftale om lavere skat på arbejde vil der ske følgende justeringer i 2008 og 2009:
Fra og med indkomståret 2008:
· Hæves beskæftigelsesfradraget fra 2,5 % til 4 % (det maksimale beskæftigelsesfradrag hæves til 12.300 kr.)
· Personfradraget forhøjes med 500 kr.
Fra og med indkomståret 2009:
· Hæves beskæftigelsesfradraget til 4,25 % (det maksimale beskæftigelsesfradrag hæves til 13.100 kr.)
· Forhøjes personfradraget med yderligere 500 kr.
· Mellemskattegrænsen forhøjes med 56.000 kr., dvs. til samme niveau som topskattegrænsen.
I det følgende opdateres de anvendte beløbsgrænser, der reguleres efter personskatteloven, med beløbsgrænserne for 2008:
2.4.1 Personlig indkomst
Side 48
Opfyldningsfradraget og det maksimale indskud vil for 2008 udgøre 44.500 kr.
2.4.3 Ligningsmæssige fradrag
Side 50
Bundgrænse for visse lønmodtagerfradrag (LL § 9) vil udgøre 5.200 kr. i 2008.
Side 51
Forhøjet befordringsfradrag for lavindkomstgrupper med en indkomst på under 240.500 i 2008.
Beskæftigelsesfradraget i 2008 vil maksimalt kunne udgøre 12.300 kr. (jfr. ovenstående).
Side 52 og 53
2.5 Skatteberegningen
Bundfradrag (grænser) for topskat, mellemskat og bundskat:
· Bundskat, personfradraget vil udgøre 41.000 kr. for alle over 18 år og for børn og unge 30.600 kr.
· Mellemskat, bundfradraget vil udgøre 279.800 for indkomståret 2008, hvorefter forhøjelsen af mellemskattegrænsen (jfr. ovenstående) træder i kraft.
· Topskat, beløbsgrænse vil udgøre 335.800 kr. i 2008.
Side 74 og 75
2.8 Aktieindkomst
den laveste progressionssats forhøjes til 46.700 kr.
| Grundbeløb 1987 | 2007 | 2008 |
Beløbsgrænse ved mellemskat (§ 6 a) | 158.300 | 272.600 | 279.800 |
Beløbsgrænse ved topskat (§ 7) | 190.000 | 327.200 | 335.800 |
Laveste progressionsgrænse for aktieindkomst (§ 8 a) | 26.400 | 45.500 | 46.700 |
Personfradrag for alle fyldt 18 år (§ 10) | 22.900 | 39.500 | - |
23.200 | - | 41.000 | |
Personfradrag for børn/unge under 18 år (§ 10) | 17.000 | 29.300 | - |
17.300 | - | 30.600 | |
Kilde: Skatteministeriet www.skm.dk
Kapitel 4 Familieret
S. 105. Det nederste afsnit erstattes af følgende:
Det har været diskuteret, om man her har nået en rimelig løsning. Det er oftest sådan, at manden tjener mere end hustruen, og han har dermed ofte også en bedre pensionsordning. Derfor vil han komme ud af ægteskabet med mere end hustruen. Det har udvalget, der foreslog lovændringen, forsøgt at imødegå. Ved skifte i levende live er det således kun ”rimelige” pensionsordninger, der holdes uden for delingen. Hvordan skal man fortolke rimeligt? Det er ikke parterne i mellem, men i den enkeltes forhold. Har hustruen været ansat som rengøringsassistent og dermed kun ringe pension, men hendes ægtefælle har været jurist i undervisningsministeriet med en høj pension, er det ikke sikkert, at der skal gives kompensation. Hvis hans pension er rimelig i forhold til hans job og indkomst, skal der ikke ske nogen deling.
Er en pension udbetalt og forbrugt, træder dette i stedet for ordningen.
H og M skal skilles. M har fået udbetalt hans kapitalpension og købt en båd. Denne båd indgår ikke i bodelingen.
Det har hele tiden være muligt at få vederlagskrav efter § 23, men denne regel har været fortolket indskrænkende, og der var derfor behov for en fornyelse af reglerne.
S. 106. Efter 3. afsnit indsættes følgende
Eksempel: M har været udstationeret i Saudi Arabien. H fulgte med og passede børnene. I den forbindelse afbrød hun sin karriere som politibetjent. Efter 8 år vender de tilbage til Danmark. Kort tid efter bliver de skilt. H har krav på kompensation, da hun er gået glip af 8 års indbetalinger.
At man ikke kan få arbejde pga. sygdom eller almindelig arbejdsløshed, og derfor ikke har indbetalt til pension kan ikke berette til kompensation.
S. 108. 4. afsnit erstattes med følgende
Ved død er der ingen automatisk arveret, Der vil kunne laves et udvidet samlevertestamente jf. lovens § 87, efter hvilket samleverne vil arve hinanden på samme vis som ægtefæller. Der bliver aldrig tale om fælleseje, og dermed ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo. Der er ligeledes ikke tale om tvangsarv, da bestemmelsen udtrykkeligt fastslår, at et samlevertestamente ikke giver samleveren ret til tvangsarv efter § 10.
S. 108. 5. afsnit erstattes med følgende
For praktikerne er det værd at notere sig, at en bestemmelse om, at en pension eller forsikring tilfalder ”nærmeste pårørende”, betyder, at den vil gå til forældre, samlever, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge jf. forsikringsaftaleloven § 105a. For at være samlever i lovens forstand, skal samleveren vente, have eller have haft barn med forsikringstageren jf. FAL 105a, stk. 2, eller have boet på samme bopæl i et ægteskabslignende forhold i mindst to år jf. samme bestemmelse. Det betyder, at ”gode venner” ikke er nærmeste pårørende. Er der ikke indsat en begunstiget, tilfalder forsikringen boet. Er der tale om en opsparing i et pengeinstitut gælder det samme. Retsgrundlaget er i så fald Lov om visse civilretlige forhold mv. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, lov nr. 293 af 24. april 1996, §§ 5, 5a og 5b. Det bør bemærkes, at en samlever ikke kan gøre indsigelser over for en begunstigelseserklæring. Hvis begunstigelsen er urimelig overfor ægtefælle eller livsarving, kan domstolene bestemme, at de opsparede midler helt eller delvist skal tilfalde ægtefælle eller livsarving jf. FAL § 104, lov om visse civilretlige forhold § 4.
S. 114. Eksemplerne erstattes af følgende kommentar og nye eksempler:
Ægtefælle arver altid halvdelen hvis der er livsarvinger jf. § 9. Er der ingen af disse arver ægtefællen det hele. ¼ af arvelodden er tvangsarv.
Eksempler:
- Arne er enlig og har sønnerne Bent og Carsten. Bent er død og efterlader sig to børn, Dan og Eskild. Arne dør. Carsten arver ½, og Dan og Eskild arver hver ¼.
- Allan er enlig og efterlader sig ingen børn. Hans far er død. Hans mor arver det hele.
- Asger er enlig og efterlader sig ingen børn. Hans far og mor er døde. Han efterlader en farfar, en farmor og en mormor. Mormor arver ½, og farmor og farfar hver ¼. Havde morfar efterladt sig en datter (moster), så ville mosteren arve ¼ og mormor ¼
- Arvid er enlig og dør barnløs. Begge hans forældre er døde, og hans far efterlader sig et barn, Bodil, der dermed er Arvids halvsøster. Hun arver det hele.
- Anker bor sammen med Britt, som har sønnen Carsten fra tidligere ægteskab. Anker har selv David fra tidligere ægteskab. David arver det hele. Bofæller er ikke arveberettigede.
- Anna er gift med Bertil, og de har to børn Charlie og Dennis. Anna dør. Bertil arver ½ og Charlie og Dennis deles om den anden halvdel. Det er i forhold til de gamle regler en forbedring af ægtefællens situation.
S. 114. Sidste afsnit erstattes af følgende:
Hvis en afdød efterlader sig en ægtefælle, så har denne arveret. Er der livsarvinger, så arver ægtefællen ½. Er der ingen livsarvinger, arver ægtefællen det hele.
S. 116. De første to afsnit i 4.7.2. erstattes af følgende:
Der kan testamenteres over hele arveladers formue,[1] når der ses bort fra tvangsarv, som livsarvinger og ægtefælle skal have. En fjerdedel af den arvelod, som tvangsarvingerne skal have, er tvangsarv jf. § 5. Dog kan børns arv altid begrænses til kr. 1.000.000 pr. barn. Beløbet reguleres hvert år. Bestemmelsen er ny, og er indført for at gøre det nemmere at gennemføre generationsskifte. Hvis afdød med to sønner, har en virksomhed til kr. 10.000.000,- ville det efter de gamle regler ikke være muligt at undgå, at det ene barn skulle udrede kr. 2.500.000,- til det andet. Det vil ofte være vanskeligt, og enten skulle virksomheden belånes voldsomt eller sælges. Det er nu gjort betydeligt nemmere for arving at overtage en sådan virksomhed.
Resten kan arvelader råde over via testamente. Er der udbetalt et arveforskud, begrænser det friarven. Der kan altid udbetales arveforskud.
Når man har opgjort tvangsarven, er resten friarv. Som nævnt før tilfalder halvdelen af formuen ægtefællen, og den anden halvdel børnene. En fjerdedel af dette er tvangsarv. Dermed kan man via et testamente reducere børnenes del til 1/8 af dødsboet[2] hvis der er en overlevende ægtefælle. Det svarer til 1/16 af det samlede bo. Er der ingen ægtefælle, så er børnenes tvangsarv 1/4.
Den nye lov begunstiger ægtefæller i meget høj grad.
Eksempel: M og H er gift. De har begge særeje for halvdelen af friværdien i deres hus på i alt 1 million. H, der har et barn fra tidligere ægteskab, dør. H har testamenteret så meget som muligt til M. Først udtager M sin boslod på halvdelen. Af de resterende kr. 250.000 arver som udgangspunkt særbarnet og M hver 125.000. Iflg. § 5 er ¼ af dette tvangsarv. Dermed arver særbarnet kr. 31.250,-. Lad os antage, at M, der også har et barn fra tidligere ægteskab, dør 1 år senere. I dette tilfælde arver M´s barn kr. 968.750,-.
S. 117. De 3 nederste afsnit slettes og erstattes af dette:
Personer, der lever sammen, havde efter de gamle regler ikke arveret efter hinanden. Et af formålene med det lange udvalgsarbejde var at ændre på dette. Det blev en skuffelse for mange! Pressen var fyldt med artikler i retning af ”800.000 par svigtes”. Det er nok en overdrivelse. På mange måder bliver samlevende bedre stillet efter de nye regler, men under ingen omstændigheder ringere end før. Der er indført et helt nyt begreb; udvidet samlevertestamente. Iflg. § 87 kan to personer ved testamente bestemme, at de helt eller delvist vil arve hinanden og arves som var de ægtefæller. Dog kan man ikke bestemme, at der skal være ret til at sidde i uskiftet bo, lige som bestemmelsen i § 10 om tvangsarv heller ikke finder anvendelse. Det kan kun oprettes samlivstestamente hvis parterne venter eller har fælles barn eller deler bopæl i et ægteskabslignende forhold i 2 år. I forhold til de gamle regler, er der stadig ingen automatik i arv mellem samlevere. Er der ikke lavet noget testamente, er der ikke nogen arv.
Hvis der ingen børn er, har afdøde mulighed for at testamentere hele sin formue til samleveren.
Selv i tilfælde, hvor der er livsarvinger, har de nye regler gjort det nemmere at tilgodese samlevere. Da børn kun er tvangsarving for ¼, kan man via testamente tilgodese samlever med ¾ af formuen.
Uanset disse forbedringer, er samlevere skattemæssigt stillet meget ringere end ægtepar. Arv ifølge samlevertestamente beskattes med 36,25 %[3]
Når det gælder pensioner, så er der indsat en begunstiget. Dette vil ofte være ”nærmeste pårørende”, da det er standardbestemmelsen i pensionsordningerne. Nærmeste pårørende er defineret i FAL § 105. Det er i rækkefølge ægtefælle, samlever eller børn. Samlever er defineret på side 108. Det er et fremskridt for samlevere, da de nu pr. automatik opfattes som nærmeste pårørende. Dog skal samleverne have boet sammen i et ægteskabslignende forhold i 2 år.
[1] Den såkaldte testationskompetence.
[2] Dog altid maks. 1.000.000,-
[3] 15 % + 25 %
Kapitel 5 Forsikringer
Side 126
Summer i færdselsloven 2007 93 mio. kr. for personskade og 19 mio. kr for tingskader.
Side 129, sidste linie
I afsnit om SOS-dækning: Reglerne for at få udlejningsbil er nu ændret til 3 timer i stedet for 3 arbejdsdage.
Side 130
Nye statistikoplysninger: Forsikringsselskaberne betalte i 2006 31,6 mio. kr. i erstatninger fordelt på 12.934 skader.
Note: Nyhedsbrev af 11.maj 2007 fra Forsikring & Pension.
Side 131
Nye 2006-tal for tyverier forventes i løbet af efteråret.
Side 137
Nye 2006-tal for vandskader forventes i løbet af efteråret.
Side 151
I afsnit om rejseforsikring: Fra 1.1.2008 dækker forsikringen også hjemtransport, da denne dækning fjernes fra det gule sygesikringskort.
Side 152
Nyt punkt:
Hjemtransport
Hvis man skal transporteres hjem på grund af sygdom, dækkes udgifterne til hjemtransport, som enten kan være med ambulancefly eller rutefly.
Side 167
5.2.5. Forsikringens skatteregler
En afgørende faktor i forbindelse med etablering af livs- og pensionsforsikring er skattereglerne ved hhv. indbetaling og beskatning ved udbetaling af en pensionsordning eller livsforsikring.
De primære regler, der regulerer skatteforholdet for de forsikringer/opsparinger, der etableres i et forsikringsselskab, er Pensionsbeskatningsloven (PBL).
Etableringsregler
Etableringsreglerne er følgende i henhold til PBL (herudover kan der være særlige selskabsspecifikke regler):
Renteforsikringer, PBL skattekode 1:
Seneste tegningsalder | Ingen seneste tegningsalder |
Tidligste udbetaling ved død eller invaliditet | Ingen tidligste udbetaling |
Tidligste udbetaling ved pension | Ved fyldt alder 60 år (se dog afsnit vedr. Velfærdsreformen) |
Seneste udbetaling | Ingen krav |
Krav til begunstigelse | Nærmeste pårørende iht. Forsikringsaftalelovens § 105 stk. 5 eller forsikredes ægtefælle elle fraskilte ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger eller samlever, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller samlevers livsarvinger.
Begunstigelsen kan alternativt undlades, hvorefter udbetalingen vil ske til boet uden kreditorbeskyttelse. |
Forsikringstager/forsikrede | Skal være samme person |
Firma/privat | Kan etableres både privat og i forbindelse med firmapension |
Udbetaling | Sker i løbende livsbetingede ydelser |
Garanti | Kan tilkobles, men må ikke koste mere end maksimalt 10 % af forsikringens samlede indbetaling. Garantien må ikke strække sig længere end til første policedag efter det 85. år. (se dog afsnit vedr. Velfærdsreformen) |
Særlige forhold | Kan kun oprettes i pensionskasser og forsikringsselskaber |
Rateforsikringer, skattekode 2
Seneste tegningsalder | Skal oprettes inden forsikredes fyldte 60. år. Kan herefter kun oprettes som tillæg til en allerede oprettet ratepension og kan maksimalt forhøjes med 50 %, enten af forsikringsydelsen ved det 60. år eller med værdien af halvdelen af depot ved 60. år plus halvdelen af værdien af de fremtidige indbetalinger, der var aftalt ved det 60. år. (se dog afsnit vedr. Velfærdsreformen) |
Tidligste udbetaling ved død eller invaliditet | Ingen tidligste udbetaling |
Tidligste udbetaling ved pension | Ved fyldt alder 60 år. (se dog afsnit vedr. Velfærdsreformen) |
Seneste udbetaling | Første policedag efter det fyldte 85. år. (se dog afsnit vedr. Velfærdsreformen) |
Krav til begunstigelse | Nærmeste pårørende iht. Forsikringsaftalelovens § 105 stk. 5 eller forsikredes ægtefælle elle fraskilte ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger eller samlever, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller samlevers livsarvinger.
Begunstigelsen kan alternativt undlades, hvorefter udbetalingen vil ske til boet uden kreditorbeskyttelse. |
Forsikringstager/forsikrede | Skal være samme person |
Firma/privat | Kan etableres både privat og i forbindelse med firmapension |
Udbetaling | Sker løbende i den aftalte garantiperiode |
Garanti | Garantien skal minimum udgøre 10 år og kan maksimalt strække sig over 25 år (fra 60 til 85 år). (se dog afsnit vedr. Velfærdsreformen) |
Særlige forhold | En nyoprettet rateforsikring skal være bundet i 5 år fra tegning, før der kan ske udbetaling ved pension. |
Kapitalpension, skattekode 3:
Seneste tegningsalder | Skal oprettes inden forsikredes fyldte 60. år. Kan herefter kun oprettes som tillæg til en allerede oprettet Kapitalpension. (se dog afsnit vedr. Velfærdsreformen) |
Tidligste udbetaling ved død eller invaliditet | Ingen tidligste udbetaling |
Tidligste udbetaling ved pension | Ved fyldt alder 60 år (se dog afsnit vedr. Velfærdsreformen) |
Seneste udbetaling | Seneste udbetaling ved første policedag efter forsikredes fyldte 70. år. (se dog afsnit vedr. Velfærdsreformen) |
Krav til begunstigelse | Nærmeste pårørende iht. Forsikringsaftalelovens § 105 stk. 5 eller forsikredes ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger eller samlever, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller samlevers livsarvinger.
Begunstigelsen kan alternativt undlades, hvorefter udbetalingen vil ske til boet uden kreditorbeskyttelse. |
Forsikringstager/forsikrede | Skal være samme person |
Firma/privat | Kan etableres både privat og i forbindelse med firmapension |
Udbetaling | Sumudbetaling |
Garanti | Ingen |
Særlige forhold | · Kan udbetales til normalafgift til forsikrede selv inden det fyldte 60. år, såfremt den forsikrede får en livstruende sygdom, der er medtaget på Skatteministeriets liste over ”godkendte sygdomme”. · Kan ligeledes udbetales til normalafgift, såfremt den forsikrede mister sin erhvervsevne/bliver invalid.
Fælles for begge ovenstående regler er, at den forsikrede kun kan vælge udbetaling af forsikringsydelsen ved invaliditet eller livstruende sygdom én gang.
Der er ingen krav til, hvornår dette skal ske. Ønsket om udbetaling kan således fremsættes, på et hvilket som helst tidspunkt fra betingelserne for udbetaling ved invaliditet eller livstruende sygdom er opfyldt og frem til udløbstidspunktet.
Den forsikrede skal tage stilling til, om han ønsker alle eller blot en andel af sine kapitalpensioner udbetalt. Han kan frit vælge, hvor stor en del der skal udbetales.
|
Ikke fradragsberettigede ordninger, Skattekode 5 og 7 (omfattet af PBL § 53A):
Seneste tegningsalder | Ingen krav |
Tidligste udbetaling ved død eller invaliditet | Skattekode 5: Risikoforsikringer senest udløb 80 år. Skattekode 7: Ingen krav |
Tidligste udbetaling ved pension | Ingen krav |
Seneste udbetaling | Skattekode 5: Risikoforsikringer senest udløb 80 år. Skattekode 7: Ingen krav |
Krav til begunstigelse | Ingen krav |
Forsikringstager/forsikrede | Kan være forskellig (X-liv) |
Firma/privat | Kan etableres både privat og i forbindelse med firmapension |
Udbetaling | Kan oprettes både som rente-, rate og sumforsikring |
Garanti | Ja, hvis rente- eller rateforsikring |
Særlige forhold | Ordninger oprettet efter reglerne i PBL § 53A er ikke PAL-pligtige men derimod kapitalindkomstskattepligtige mht. rentetilvæksten. Enkeltstående risikoforsikringer (uden opsparingselement) er frataget for skat af rentetilvæksten. |
Nyt afsnit til kapitel 5:
Velfærdsreformen
I foråret 2006 fremlagde regeringen, med støtte fra en større del af oppositionen, deres forslag til en velfærdsreform.
Dette medførte efterfølgende, at reglerne vedr. tidligste og seneste pensioneringsdato med hensyn til skattebegunstigede pensionsordninger, herunder firmapensionsordninger, blev ændret med virkning fra den 1. maj 2007.
Reglerne gælder for alle nye ordninger, der etableres efter den 1. maj 2007.
Pensionsordninger der var trådt i kraft inden den 1. maj 2007
Alle ordninger der er trådt i kraft før denne dato, er, uanset forsikredes fødselsdato, omfattet af de hidtidige regler mht. tidligste og seneste udløbsalder. Det betyder at en pensionsordning der er trådt i kraft inden den 1. maj 2007, fortsat har skattemæssig ret til udbetaling ved det fyldte 60 år, uanset den forsikredes fødselstidspunkt. Dette gælder også efterfølgende:
- forhøjelser,
- nedsættelser,
- tilknytning af andre dækninger,
- § 41-overførsler mv.
når blot ordningen oprindeligt er oprettet før den 1. maj 2007.
Nye pensionsordninger der er oprettet den 1. maj 2007 eller senere
Det tidligste tidspunkt for udbetaling af en pensionsordning er fremover direkte afhængig af kundens konkrete efterlønsalder, der er stigende efter reglerne der er skitseret i nedenstående skema. I takt med at efterlønsalderen stiger, stiger folkepensionsalderen tilsvarende.
Dvs. at tidligste pensionsalder på en fradragsberettiget pensionsordning der er trådt i kraft den 1. maj 2007 eller senere, forhøjes på følgende måde:
Hvis personen er født... | Er efterlønsalderen – samt tidligste udbetaling af pensionsordning | Er folkepensionsalderen |
Før den 1. januar 1959 | 60 år | 65 år |
Mellem 1. januar 1959 og 30. juni 1959 | 60½ år | 65½ år |
Mellem 1. juli 1959 og 31. december 1959 | 61 år | 66 år |
Mellem 1. januar 1960 og 30. juni 1960 | 61½ år | 66½ år |
Mellem 1. juli 1960 og 31. december 1962 | 62 år | 67 år |
Efter 31. december 1962 | 62 år* | 67 år* |
Pensionsalderen for hhv. efterløn og dermed tidligste udbetaling af pensionsordning samt folkepension, for personer født efter den 31. december 1962 kan hæves ud over det 62 år. En regulering af pensionsalderen bliver vurderet første gang i 2015 og herefter hvert 5. år.
Efterlønsperioden vil fortsat være 5 år, da folkepensionsalderen jf. skemaet ovenfor også hæves i samme takt som efterlønsalderen.
Reglerne for seneste udbetalingstidspunkt på pensionsordningen
I takt med at alderen for tidligste udbetaling hæves, er alderen for seneste udbetaling blevet hævet tilsvarende. Den senest mulige udbetaling af en pensionsordning (ved pensionering) vil herefter se således ud, når der er tale om en pensionsordning der er trådt i kraft den 1. maj eller senere:
Hvis personen er født... | Så kan pensionsudbetalingen ske senest ved ... |
Før den 1. januar 1959 | Skat 1: Ingen krav Skat 2: 75/85 år Skat 3: 70 år |
Mellem 1. januar 1959 og 30. juni 1959 | Skat 1: Ingen krav Skat 2: 75½/85½ år Skat 3: 70 ½år |
Mellem 1. juli 1959 og 31. december 1959 | Skat 1: Ingen krav Skat 2: 76/86 år Skat 3: 71 år |
Mellem 1. januar 1960 og 30. juni 1960 | Skat 1: Ingen krav Skat 2: 76½/86½ år Skat 3: 71½ år |
Mellem 1. juli 1960 og 31. december 1962 | Skat 1: Ingen krav Skat 2: 77/87 år Skat 3: 72 år |
Efter 31. december 1962 | Alderen kan ændre sig efter tidligere beskrevne regler* |
Regler for overførsel af firmapensionsordninger der er omfattet af ”gamle” skattemæssige rettigheder
I forbindelse med overførsel af en pensionsordning der er etableret før den 1. maj 2007, og dermed er omfattet af de gamle regler mht. tidligste pensionsalder, kan du bevare disse regler, også efter overførslen, hvis nedenstående regel respekteres:
- Overførsel skal ske til en nyoprettet pensionsordning
Andre aldersafhængige regler der er beskrevet under de enkelte skattekoders etableringsregler.
Udover tidligste/seneste udbetalingsalder, skubbes andre regler, nævnt i PBL tilsvarende. Seneste tegningsalder af en rate- eller kapitalpension for en person der er født i f.eks. 1962, vil således fremover hedde 62 år mod tidligere 60 år.
5.2.6. Fradragsregler
Fradragsreglerne for pensionsordninger og livsforsikringer kan til tider være noget komplekse, og i dette afsnit beskrives kun de generelle regler. Har du brug for dybere gennemgang af fradragsreglerne, henvises du til andre lærebøger, der mere specifikt beskriver pensionsordningernes skatteregler.
Fradragsreglerne er identiske for PBL’s skattekode 1 og 2 (rente- og rateforsikringer). Herudover knytter der sig særlige regler til skattekode 3 (kapitalpension) og til ordninger uden fradragsret, omfattet af PBL’s § 53A.
Ikke fradragsberettigede ordninger omfattet af PBL § 53A (skattekode 5 og7)
Præmien kan ikke fratrækkes på selvangivelsen. Betales præmien af en anden end forsikringstageren (ejeren af forsikringen), skal værdien af præmien beskattes hos forsikringstageren som almindelig personlig indkomst. Et eksempel på dette kunne være en arbejdsgiver, der indbetaler præmie til en ansats gruppelivsforsikring.
5.2.6.1. Skattekode 3, Kapitalpension
Der er fuldt fradrag for den forfaldne præmie i forfaldsåret. Ved indbetaling til kapitalpension kan både præmie og indskud fratrækkes, hvis ordningen er privat oprettet.
Alle indbetalinger giver fradrag i den positive personlige indkomst.
Andre fuldt fradragsberettigede livsforsikringer (fx rateforsikringer, invaliderenter og livrenter) skal fradrages først i den personlige indkomst, før man fradrager præmie til kapitalpension.
Hvis forsikrede har kapitalpension andre steder (pengeinstitut/andet selskab), skal dette oplyses på begæringen og medregnes i maksimumbeløbet (44.500 kr. i 2008). Dette gælder også, hvis man har arbejdsgiverordninger.
Kan fradraget ikke rummes i den personlige indkomst, har kunden mulighed for at få tilbagebetalt det overskydende beløb skatte og afgiftsfrit eller overføre beløbet til en skattekode 1- eller 2-ordning med fradragsret i det oprindelige indbetalingsår.
Den maksimale indbetaling til kapitalpension er fastsat til 44.500 kr. for 2008 (beløbet reguleres hvert år). Denne maksimumgrænse omfatter alle en persons indbetalinger til kapitalpension.
Hvis man har både privat og arbejdsgiveradministreret kapitalpension, må der i alt, samlet, kun betales op til det samlede årlige indbetalingsloft for kapitalpensioner, maks. (44.500 kr. i 2008).
Betaling til en evt. tilknyttet invaliderente (Skat 1) eller rateforsikring (skat 2) skal ikke medregnes i maksimumbeløbet til kapitalpension.
Hvis grænsen på 44.500 kr. (2008) overskrides, er der ikke fradrag for indbetalingen. Her gælder samme regler som nævnt under "overskridelse af personlig indkomstskat" mht. muligheder vedr. den indbetaling, der ikke er givet fradrag for.
Indbetaling til kapitalpension kan kun fradrages i mellemskatten, det vil sige, at værdien af fradraget i 2008 er op til 44 %.
Der er i skrivende stund fremsat forslag til ændrings af skattesystemet under betegnelsen Lavere skat på arbejde. En vedtagelse af dette forslag (som regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti omkring), vil formentlig ske ultimo 2007, med virkning fra 2009.
Forslaget får den konsekvens af mellemskattens bundfradrag hæves, så det bliver identisk med topskattegrænsen. Det skattemæssige incitament for opsparing i kapitalpension for tidligere mellemskatteydere, vil dermed blive forringet, idet de herefter alene opnår en fradragsværdi på 38 % af indbetalingen (bundskat), men en udbetaling fortsat vil blive afgiftsbelagt med 40%.
Personer der betaler topskat, vil fortsat kunne opnå 44% skatteværdi af deres indbetaling til Kapitalpension.
På en arbejdsgiverordning kan arbejdsgiveren fratrække indbetalingerne som en driftsudgift.
Er ordningen oprettet som en arbejdsgiverordning, skal indbetalingerne ikke medregnes i lønmodtagerens skattepligtige indkomst.
Medarbejderen kan således intet fradrage ved opgørelse af sin personlige indkomst, men opnår i stedet den såkaldte bortseelsesret. Bortseelsesret betyder, at der i opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst ses ”bort fra” de indbetalinger, der sker til en fradragsberettiget pensionsordning af en arbejdsgiver.
Den maksimale indbetaling via arbejdsgiver er 44.500 ekskl. AMB. Da pensionsinstituttet imidlertid skal afregne AMB til staten, skal de derfor indbetales 48.369 kr., da beløbet efter 8 % AMB herefter vil udgøre 44.500 kr.
5.2.6.2. Skattekode 1 og 2, Rente- og rateforsikringer
På privattegnede skattekode 1 og 2-forsikringer skelner man fradragsmæssigt mellem, om der er tale om præmieindbetalinger på en varighed af 10 år eller mere, eller om der er tale om indbetalingsforløb af en varighed på mindre end 10 år eller engangsindskud.
Er der aftalt præmieindbetaling på 10 år eller derover, er der fuldt fradrag i den personlige indkomst for hele indbetalingen i forfaldsåret, uanset indbetalingens størrelse.
Er der tale om indbetalinger, der strækker sig over mindre end 10 år, eller engangsindskud, finder reglerne om ”omfordeling af fradrag” sted.
Hovedreglen er, at der hvert år i 10 år kan fradrages 1/10 af den samlede præmie i hele forsikringstiden.
Hvis det årlige 1/10-fradrag – sammenlagt med 1/10-fradrag for andre livsforsikringer, der følger ovennævnte hovedregel – er mindre end opfyldningsfradraget (44.500 kr. i 2008), der gælder dette år, kan det samlede årlige fradrag forhøjes til maksimalt dette beløb.
Der kan dog aldrig fradrages mere, end der er forfaldet til betaling.
Bemærk i den forbindelse, at der gælder et særligt opfyldningsfradrag for selvstændigt erhvervsdrivende, idet de kan vælge at fylde op til et beløb svarende til 30 % af det konkrete års overskud, der ønskes fradrag i, såfremt dette beløb er større end det almindelige opfyldningsfradrag. De har således altid, som minimum, et opfyldningsfradrag svarende til det almindelige fradrag.
Husk i den forbindelse, at indbetalinger til kapitalpension er ikke omfattet af fradragsreglerne for skattekode 1 og 2 og kan fratrækkes uafhængigt heraf, hvis indbetalingen kan rummes i den personlige indkomst.
Det almindelige opfyldningsfradrag reguleres hvert år. Dets størrelse udgør 44.500 kr. i 2008.
På en arbejdsgiverordning kan arbejdsgiveren fratrække indbetalingerne som en driftsudgift.
Er ordningen oprettet som en arbejdsgiverordning, skal indbetalingerne ikke medregnes i lønmodtagerens skattepligtige indkomst.
Medarbejderen kan således intet fradrage ved opgørelse af sin personlige indkomst, men opnår i stedet den såkaldte bortseelsesret. Bortseelsesret betyder, at der i opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst ses ”bort fra” de indbetalinger, der sker til en fradragsberettiget pensionsordning af en arbejdsgiver.
Skattekode 1 og 2-forsikringer, der er oprettet i forbindelse med et ansættelsesforhold, er heller ikke omfattet af reglerne om minimum 10 års indbetaling. Det er dermed ikke et krav for bortseelsesretten, at indbetalingen løber i mindst 10 år.
Eksempler på fradrag
Nedenfor følger eksempler på fradragsretten for en privatoprettet rateforsikring, hvor:
1. præmien indbetales i mere end 10 år
2. præmien indbetales i mindre end 10 år, hvor maksimal opfyldningsregel anvendes
3. engangsindskud, hvor opfyldningsreglen ikke kan anvendes
4. præmie betales i mindre end 10 år, hvor forsikringstageren er selvstændigt erhvervsdrivende og anvender 30 %-opfyldningsregel.
Eksempel 1
Rateordning oprettet i 2004 med en årlig indbetaling på 150.000 kr. aftalt i 10 år.
År | Indbetaling | Fradrag |
2004 | 150.000 | 150.000 |
2005 | 150.000 | 150.000 |
2006 | 150.000 | 150.000 |
2007 | 150.000 | 150.000 |
2008 | 150.000 | 150.000 |
2009 | 150.000 | 150.000 |
2010 | 150.000 | 150.000 |
2011 | 150.000 | 150.000 |
2012 | 150.000 | 150.000 |
2013 | 150.000 | 150.000 |
Der er fuldt fradrag for indbetalingerne i de respektive indkomstår, da indbetalingsperioden er aftalt til mindst 10 år.
Eksempel 2
Rateordning oprettet i 2007 med en aftalt præmie på 50.000 kr. i 2 år.
År | Præmie | 1/10-fradrag | eller | 1/10 | Opfyldning | Fradrag i alt |
2007 | 50.000 | 10.000 | 10.000 | 33.100 | 43.100 | |
2008 | 50.000 | 10.000 | 10.000 | 34.500 | 44.500 | |
2009 |
| 10.000 | 10.000 | 2.400 | 12.400 | |
2010 |
| 10.000 |
|
|
| |
2011 |
| 10.000 |
|
|
| |
2012 |
| 10.000 |
|
|
| |
2013 |
| 10.000 |
|
|
| |
2014 |
| 10.000 |
|
|
| |
2015 |
| 10.000 |
|
|
| |
2016 |
| 10.000 |
|
|
|
Når der er tale om en præmie i mindre end 10 år, skal den samlede indbetaling som udgangspunkt fordeles med 1/10 om året, dvs. 10.000 kr. Da 1/10-fradraget er mindre end opfyldningsfradraget, kan der fyldes op. Her kan kunden vælge mellem 1/10-fradrag eller opfyldningsfradrag. Valget er bindende for resten af fradragsperioden. Kunden behøver ikke nødvendigvis vælge at fylde fuldt op, idet der er valgfrihed for et fradragsbeløb mellem 1/10-fradraget og op til opfyldningsfradraget. Kunden kan i dette eksempel således fx vælge at fratrække 20.000 kr. om året i 5 år. Her benyttes opfyldningsfradraget delvist. Valget af de 20.000 kr. er bindende for resten af perioden.
Eksempel 3
Rateordning oprettet i 2004 med et indskud på 1.000.000 kr.
År | Indskud | 1/10 | Opfyldning | Fradrag |
2004 | 1.000.000 | 100.000 | 0 | 100.000 |
2005 |
| 100.000 | 0 | 100.000 |
2006 |
| 100.000 | 0 | 100.000 |
2007 |
| 100.000 | 0 | 100.000 |
2008 |
| 100.000 | 0 | 100.000 |
2009 |
| 100.000 | 0 | 100.000 |
2010 |
| 100.000 | 0 | 100.000 |
2011 |
| 100.000 | 0 | 100.000 |
2012 |
| 100.000 | 0 | 100.000 |
2013 |
| 100.000 | 0 | 100.000 |
Hvis kundens samlede 1/10-fradrag for alle private rate- og renteordninger overstiger opfyldningsfradraget, kan der ikke fyldes op.
Eksempel 4
Selvstændigt erhvervsdrivende. Præmie i mindre end 10 år fradraget med 30 %-opfyldningsfradraget.
År | Overskud | Aftalt indbetaling i 4 år | 1/10-fradrag | 30 % -opfyldningsfradrag | Maksimal fradragsmulighed |
2006 | 1.500.000 | 300.000 | 120.000 | 450.000 | 300.000 |
2007 | 1.500.000 | 300.000 | 120.000 | 450.000 | 300.000 |
2008 | 2.000.000 | 300.000 | 120.000 | 600.000 | 300.000 |
2009 | 2.000.000 | 300.000 | 120.000 | 600.000 | 300.000 |
En præmieindbetaling på 300.000 kr. årligt over 4 år skal fordeles over 10 år med 120.000 kr. om året. Ved at benytte 30 %-opfyldningsfradraget kan dette fradrag afvikles hurtigere. Bemærk, at selv om 30 %-reglen giver ”lov” til at fratrække op til hhv. 450.000 og 600.000 kr., udgør det tilladte maksimale fradrag alligevel kun 300.000 kr., idet der ikke er forfaldet mere i de respektive år. Der kan således ikke fratrækkes mere, end der er forfaldet og endnu ikke fratrukket.
5.2.6.3. Efterbeskatning
Nedsættes eller ophører en præmie eller en forhøjelse, der er aftalt i mindst 10 år, inden præmien eller forhøjelsen er betalt i 10 år, skal der som hovedregel ske en omfordeling af fradrag og efterbeskatning.
Omfordeling af fradrag sker ved, at fradragene for de faktisk betalte præmier vil blive fordelt med 1/10 pr. år i en 10-årig periode. For meget fratrukket præmie – i den første del af 10-års perioden, hvor indbetalingerne er sket – medregnes i den personlige indkomst for de pågældende indkomstår med et tillæg på 6 % for hvert år regnet fra udløbet af fradragsåret og indtil udløbet af det indkomstår, hvor præmien nedsættes eller ophører. Tillægget i det første år er således 6 %, i det andet år 12 % etc.
Dette vil resultere i en yderligere skattebetaling for hvert af indbetalingsårene med procenttillæg, som gælder for skattebeløb, der betales for sent. Til gengæld vil der i den resterende del af 10-års-perioden være et årligt fradrag for den overskydende del af de omfordelte fradrag.
Eksempel
Rateordning oprettet i 2004 med 200.000 kr. i årlig indbetaling aftalt i 10 år. Præmiebetalingen ophører i 2006.
År | Indbetaling/fradrag | Tilladt 1/10- fradrag | Fratrukket for meget | Procenttillæg | Tillægges personlig indkomst |
2004 | 200.000 | 80.000 | 120.000 | 24 | 148.800 |
2005 | 200.000 | 80.000 | 120.000 | 18 | 141.600 |
2006 | 200.000 | 80.000 | 120.000 | 12 | 134.400 |
2007 | 200.000 | 80.000 | 120.000 | 6 | 127.200 |
2008 |
| 80.000 |
|
|
|
2009 |
| 80.000 |
|
|
|
2010 |
| 80.000 |
|
|
|
2011 |
| 80.000 |
|
|
|
2012 |
| 80.000 |
|
|
|
2013 |
| 80.000 |
|
|
|
Indbetalingerne omfordeles, som om der fra starten kun var aftalt 4 års indbetaling. Kunden får et fradrag på 80.000 kr. i 10 år. Forskellen mellem de 80.000 kr. og de fratrukne 200.000 kr. = 120.000 kr. er det for meget fratrukne. Dette beløb tillægges et procenttillæg på 6 % pr. år, jf. § 18 A. Det beløb, der fremkommer ved denne beregning, tillægges kundens indkomst i de respektive år, og der regnes en ekstraskat.
Har man alene oprettet en pensionsordning med en samlet årlig indbetaling, der maksimalt udgør et beløb svarende til opfyldningsfradragets maks. grænse, kan indbetalingen til denne ordning altid stoppes uden skattemæssige konsekvenser. Det skyldes, at man i så fald altid ville kunne opnå fuldt fradrag for indbetalingen i de respektive år, uden yderligere indbetalingsforpligtelser.